Et amerikansk par, Spencer og Monique Tepe, blev tirsdag fundet skudt i deres hjem i Columbus, Ohio i USA.

Parret var imidlertid ikke alene i deres hjem, da de blev skudt, for da politiet ankom, fandt de også parrets to børn på et og fire år, skriver CNN.

Ifølge efterforskerne var der ikke tegn på indbrud i huset, ligesom de heller ikke har fundet noget gerningsvåben i parrets hus.

De mener derfor, at det er usandsynligt, at den ene har dræbt den anden for derefter at begå selvmord.

Spencer Tepe, der er den ene af de to dræbte, arbejdede til dagligt som tandlæge, og det var en af hans kolleger, der slog alarm, da Spencer ikke mødte på arbejde tirsdag morgen.

»Han er aldrig for sent på den, og han ville kontakte os, hvis noget var galt,« fortæller hans kollega Mark Valrose ifølge sagens efterforskere, skriver CNN. 

Mark Valrose forsøgte efterfølgende at kontakte Spencer Tepes kone, Monique Tepe, der heller ikke svalerede på deres opkald.

Herefter kørte Valrose sammen med flere af kollegerne hjem til Spencer og Monique Tepes hus, hvor de kunne høre barnegråd inde fra huset, men der var ingen, der svarede, da de bankede på døren.

Til sidst blev politiet tilkaldt, da kollegerne kunne se et lig inde i huset.

Gerningsmanden er stadig på fri fod, og det har sat en omfattende menneskejagt i gang. 

Ifølge CNN er har politiet i Columbus ikke har nogen kommentar til, hvad motivet bag drabene kan være.