Sidste år blev Valencia ramt af en voldsom regnkatastrofe – nu vælter regnen ned igen.

Uvejret har fået til det statslige meteorologiske agentur (AEMET) i Spanien til at advare om »rød advarsel« i et opslag på X.

Er du i området? Så hører B.T. meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk.

Den røde alarm – det højeste niveau – gælder for de nordlige og sydlige kyster i Valencia-området, og indikerer »ekstrem risiko for oversvømmelser og alvorlige konsekvenser for ejendomme og mennesker«, skriver El País.

Regnvejret begyndte allerede søndag i byen Zaragoza, hvor der faldt over 85 millimeter vand, skriver DR

Regnen har forvandlet flere byer til ren mudder. 
Regnen har forvandlet flere byer til ren mudder.  Kai Forsterling/EPA/Ritzau Scanpix

Efterfølgende har regnen spredt sig til flere byer.

Provinsbyen Barx oplevede det største regnskyl med hele 239 millimeter mandag – til sammenligning falder der på et år 475 millimeter i Valencia.

Barx oplevede altså et halvt års regn på én dag. 

Ifølge DR har den kraftige regn allerede haft fatale konsekvenser for flere spanske byer, hvor oversvømmelserne har ødelagt boliger og biler og forvandlet gader til mudder. 

Uvejret sker under et år efter, at Valencia blev ramt af en af nyere tids største regnkatastrofer, som kostede over 200 mennesker livet.

Der er endnu ingen omkomme af de seneste dages uvejr.