Fyrer 1000 ansatte – erstattes med robotter: 'Vi er forargede'
General Motors nedlægger 1.000 job på sin fabrik i Detroit, Michigan.

General Motors nedlægger 1.000 job på sin fabrik i Detroit, Michigan.

Omkring 1.000 ansatte på General Motors' flagskibsfabrik i Detroit må nu se sig om efter et nyt arbejde.
Det skyldes, at bilgiganten har skruet ned for ambitionerne på elbilområdet, skriver New York Post.
Men de fyrede medarbejdere bliver ikke erstattet af nye kolleger.
I stedet rykker robotterne ind.
På fabrikken har General Motors installeret 50 såkaldte 'co-bots', samarbejdsrobotter, der arbejder side om side med de tilbageværende ansatte.
Robotterne hjælper blandt andet med at montere bilernes karosseripaneler, mens køretøjerne bevæger sig gennem produktionslinjen.
Fyringerne – og ikke mindst beslutningen om at lade robotter overtage en del af arbejdet – har udløst kraftige reaktioner.
Formanden for fagforeningen United Auto Workers, James Cotton, lægger ikke skjul på sin utilfredshed med udviklingen.
»Vores arbejde bliver taget fra os,« siger han ifølge mediet Crain's.
»Fra top til bund er vi forargede over, at der er cobots i vores anlæg,« tilføjer fagforeningsformanden.
Kritikken kommer samtidig med, at General Motors tjener styrtende med penge.
I første kvartal af 2026 leverede bilkoncernen et overskud på 4,25 milliarder dollar – en fremgang på 22 procent sammenlignet med samme periode året før, ifølge Yahoo! Finance.