Efter at have mistet sin far, John Hinkle sen., så spillede hans søn John Hinkle jr. – der er to gange mesterbowler – et af de heldigste spil i hele sit liv den 12. april i år.

Han brugte en bowlingkugle, der var lavet specielt med asken fra hans afdøde far. Den 39-årige bowler fra Western Illinois-universitetet spillede simpelthen det perfekte spil, som en hyldest til faderen.

Brormand Joe var taget med hen i det lokale bowlingcenter i Landmark Lane i Peoria i Illinois. Det skriver New York Post.

Efter faderens død i 2016 besluttede John at ære sin far ved at have tommeltot-hullet på sin kugle fyldt op med faderens aske. For med sin tohåndsteknik brugte han kun to fingre til at holde om kuglen.

»Jeg fortalte min bror, at jeg ville skyde en serie på 300 point med denne kugle,« siger han. »Og Joe sagde: 'gør det'.«

John havde sat sit mål højt. Og han gjorde det!

»Jeg havde tårer i øjnene, da jeg gik op til de afsluttende kugler,« sagde han. »Jeg kunne  ikke se, hvor den sidste kugle røg hen, jeg havde så mange tårer, da jeg sendte den afsted.«

Han har faktisk flere gange prøvet at ramme de fantastiske 300 point. Men denne gang var helt speciel. Hans far havde introduceret ham til sporten, og han havde aldrig selv prøvet at levere den perfekte score.

»Far nåede 298 og  299, men han opnåede aldrig en score på 300. Jeg fik gåsehud,« sagde Hinkle.