Fund af mulig granat: Bombehold rykker ud
Det er endnu usikkert, hvad der helt præcist er tale om, lyder det fra operationsleder hos norsk politi.
Det er endnu usikkert, hvad der helt præcist er tale om, lyder det fra operationsleder hos norsk politi.
Fredag eftermiddag er et hold bomberyddere rykket ud til Ullernåsen i Oslo.
Det sker efter en anmeldelse om fundet af noget, der ligner en granat.
»Der har været gravet i området, og nogen er stødt på, hvad der kan ligne en granat,« siger operationsleder hos norsk politi, Øyvind Hammervold, til lokalavisen Avisa Oslo.
Operationslederen tilføjer, at bombeholdet er blevet kaldt ud til stedet for at vurdere, hvad der helt præcist er fundet, og hvordan den mulige granat skal håndteres.
Han påpeger samtidig, at den mulige granat er sikkert placeret og ikke burde være til fare for omgivelserne, ifølge avisen.
Opdateres ...