Frysere og køleskabe i supermarkeder hacket i flere europæiske supermarkeder
Flere frysere og køleskabe er blevet hacket i Sverige, Belgien og Luxembourg.

Flere frysere og køleskabe er blevet hacket i Sverige, Belgien og Luxembourg.

Mystikken breder sig i flere supermarkedskæder i Europa
Flere køleskabe og frysere er nemlig blevet hacket i supermarkeder i Sverige, Belgien og Luxembourg, skriver Aftonbladet.
I et Facebook-opslag har Ica butikken i Sjöbo i Sverige skrevet, at temperaturen på apparaterne var indstillet til 50 grader.
»Frostmaden er ødelagt. Det er mad til en værdi af flere hundrede tusinde kroner,« siger Rickard Nilsson, der er butikschef i Sjöbo-butikken, til Expressen og tilføjer:
»Det er bittert, det er fandens tragisk. Man undrer sig over, hvad de får ud af det her. Det er vanvittigt.«
'Vi beklager meget og arbejder hårdt på at få alt op at køre igen,' lyder det fra butikken.
ICA bekræfter ligeledes, at et »begrænset antal butikker« har oplevet problemer med deres køle- og frysesystemer i løbet af natten.
Også supermarkeder i Belgien og Luxembourg rapporterer lignende problemer, skriver Reuters.
I Belgien skal mere end 60 butikker over hele landet være ramt, skriver HLN. Her lyder meldingen også på store tab af madvarer.
I oktober blev hundredvis af franske frysere udsat for et cyberangreb, skriver det norske erhvervsmedie E24.
Hackere fik her kontrol over software, der kan styre temperaturen på hvidevarer, lyder det.
Og det førte altså til brande, og at madvarer for flere millioner euro skulle smides ud.