Den har allerede spredt sig i Europa.

Ifølge den norske overlæge Elisabeth Astrup ved Folkehelseinstituttet er tigermyggen indtil videre fundet i 16 europæiske lande – den kan bære den frygtede og smertefulde chikungunyafeber.

»Hos de fleste går sygdommen over af sig selv efter 7-10 dage, men nogle kan få ledsmerter, som varer i flere måneder og sjældne tilfælde år,« siger hun til Dagbladet.

Ud over ledsmerter er feber et udbredt symptom. Samt hovedpine, muskelsmerter og udslæt.

Indtil videre er det hovedsageligt i den sydlige del af Europa, at tigermyggen og chikungunyafeber har været fundet.

Men det er kun et spørgsmål om tid, inden tilfældene vil opstå på nordligere breddegrader. 

Det viser et nyligt studie, og i den forbindelse har en forskerne bag, Sandeep Tegar, sagt til The Guardian:

»Den globale opvarmning går dobbelt så hurtig i Europa som på verdensplan, og temperaturen betyder en hel del for spredningen af chikungunya-virussen, så vores nye estimater er chokerende,« siger han:

»Sygdommens spredning mod de nordlige dele (af Europa, red.) er kun et spørgsmål om tid.«

Ifølge Elisabeth Astrup ved Folkehelseinstituttet er den optimale temperatur for smitte af virussen 24-26 grader.

Sidste år var der større udbrud i Frankrig og Italien, men ifølge den norske ekspert skyldtes det hovedsageligt, at smitten blev indført fra andre steder i verden.

Chikungunya-virussen blev for første gang konstateret i 1952 i Tanzania.