Frygten stiger i Østeuropa – alligevel afviser førende ekspert – 'hvad skulle formålet være?

Som frygten for konkrete russiske angreb på Europa stiger, så bliver et scenarie taget op igen og igen.

Det omhandler et mindre russisk indtog i et af nabolandene på den østlige flanke.

Et sted, som efterhånden er blevet nævnt flere gange, er den estiske by Narva, der ligger lige ved grænsen til Rusland.

Kunne en mindre gruppe russiske soldater eksempelvis pludselig krydse grænsen og måske indtage det lokale rådhus i en periode?

Længe har netop Narva været et sted, som eksperter har peget på som muligt indgangspunkt for Rusland, hvis Kreml for alvor vil teste Nato.

Og tidligere på året kunne B.T. beskrive en mindre bevægelse, som ønsker Narvas løsrivelse fra Estland for at danne en folkerepublik af samme navn.

Det ligger ikke langt fra det, der skete i det østlige Ukraine tilbage i 2014, hvor uidentificerede tropper – kendt som små grønne mænd – gik ind og erklærede Donetsk og Luhansk for selvstændige republikker.

I foråret sagde studielektor ved Forsvarsakademiet Claus Mathiesen følgende om den mindre bevægelse i Narva, som blandt andet gjorde sig gældende ved at poste memes og andre opslag på det sociale medier Telegram:

»De her memes og opslag om Folkerepublikken Narva giver mindelser om det, der skete i 2014, hvor Luhansk og Donetsk løsrev sig fra Ukraine og blev folkerepublikker under påskud af at beskytte den russisktalende befolkning.«

Spørger man en anden ekspert, så anser han det dog ikke for specielt sandsynligt, at Rusland pludselig vil gå ind i eksempelvis Narva med 'små grønne mænd'.

»Det tror jeg er meget, meget usandsynligt. Det mener jeg af en hel række årsager. Helt centralt: Hvad skulle formålet være?« siger den britiske Ruslandekspert Mark Galeotti i et interview med B.T.

Han mener, det hele skal ses i lyset af den nuværende russiske krig i Ukraine – der reelt blev indledt i 2014 ved invasionen i den østlige del af landet.

»Der er megen snak om at teste Nato. Det har ikke rigtig nogen værdi for russerne. Det ville ikke ændre på, hvad der sker i Ukraine,« siger Mark Galeotti og fortsætter:

»Derudover skal man have eskaleringsmuligheder. Vist kan russerne sætte nogle små grønne mænd ind i en del af Estland eller i Suwalki-korridoren (et tyndt befolket område langs Polen og Litauens fælles grænse, som kan forbinde Kaliningrad med Hviderusland, red.). Men de ville blive angrebet og sandsynligvis tilintetgjort. Hvad gør man så bagefter? Man er nødt til at have styrkerne og kapaciteten til faktisk at kunne håndtere eskaleringsstigen derefter.«

Hele pointen er ifølge eksperten, at Rusland er så hårdt optaget og presset i Ukraine, at det ville være svært for dem at følge op på et mindre militært indtog i et vestligt land som eksempelvis Estland.

»95 procent af Ruslands landtropper og feltstyrker er i øjeblikket indsat i eller omkring Ukraine. Resten er enten værnepligtige, som ikke er særlig godt trænede,« siger Mark Galeotti og uddyber:

»Og hvad vigtigere er, juridisk så må russiske tropper ikke indsættes uden for landets grænser uden at erklære krig. Eller også er de bundet til for eksempel sikkerhedsopgaver i Nordkaukasus. Så der er ganske enkelt ikke nogen ekstra hær til rådighed, for at Putin kan overveje denne form for eskalering.«