I 10 år har Frankrig været pakket ind i en tyk dyne af frygt.
Siden den dag i november 2015 – for præcis 10 år siden – hvor 132 kynisk blev dræbt, har angsten levet i franskmændene.
Angsten for endnu en gang at gennemleve en barbarisk nedslagtning, der omdannede Paris' gader til blodbad. Fredag 13. november vendte livet på hovedet for en masse franskmænd.
Herunder Sonia, der har måttet skifte navn og opgive sit tidligere liv.
To dage efter massedrabene fik hun øje på Abdelhamid Abaaoud – hjernen bag terrorangrebene – i den franske by Aubervilliers, hvilket førte myndighederne på sporet af ham og i sidste ende til hans død.
Det skete fem dage senere i en lejlighed i Saint-Denis, nord for Paris, da politifolk stormede hans lejlighed. Siden da har Sonia opgivet sin identitet og lever under konstant beskyttelse.
»Man skal skifte identitet og afskære sin familie,« forklarer hende, der er såkaldt 'beskyttet vidne', til France tv.
Siden dengang er hun gået under jorden. Livsstilen passer hende ikke specielt godt, siger hun, men hun har »ikke valgt den selv.«
På aftenen, der har udviklet sig til et nationalt traume, blev tre bomber detoneret ved Stade de France. Her døde fire mennesker, herunder tre personer, der udførte kamikazeangreb.
Desuden blev seks fortovscafeer angrebet, og der blev skudt på koncertstedet Bataclan, mens Eagles of Death Metal var på scenen. Her blev 92 dræbt.
»Terrortruslen er stadig meget høj i Frankrig,« siger indenrigsminister Laurent Nuñez ifølge BFMTV på 10 årsdagen for massakren.
I dag er den eneste overlevende terrorist fra angrebene, Salah Abdeslam, buret inde.
For tre år siden fik han den hårdeste dom, man overhovedet kan få i det franske retssystem. Kun fire personer har fået den samme inden ham.
Det såkaldte perpétuité incompressible – bedst oversat som en slags uforkortet livstid – der i praksis betyder, at dommen ikke kan genvurderes inden for 30 år.
Derfor er det umuligt, at han kommer på fri fod inden da. Fem medsammensvorne – der dog ikke deltog direkte i angrebene – er blevet løsladt igen efter at have afsonet deres domme.
»Jeg plejer at sige, at mine børn reddede mig. Det gjorde de bogstaveligt talt den aften. Havde jeg ikke været gravid, og hvis Gary (sønnen, red.) ikke havde ligget og sovet, så havde jeg nok været til koncerten,« siger Aurélie Silvestre til Franceinfo.
Hendes partner, Matthieu Giroud, blev dræbt på Bataclan. I foråret 2016 fødte hun parrets datter, Thelma, der aldrig har kendt sin far.
Mellem klokken 17.52 og klokken 18.02 ringede samtlige af Paris' kirkeklokker torsdag.
I løbet af hele dagen har Paris og resten af Frankrig mindedes den mørke nat, der forandrede landets historie for altid.
Nogle ting er dog stadig de samme. Torsdag aften spillede Frankrig landskamp i Paris.
13. november 2015 kunne man høre bomberne eksplodere uden for Stade de France, da landsholdet spillede mod Tyskland.
Torsdag aften mødte Les Bleus Ukraine på Parc des Princes. En dato, der har været genstand for gevaldig debat.