Ruslands erobring af Europas største atomkraftværk i Ukraine, Putins indirekte trusler om atomvåben og skærpet atomretorik skaber dyb international bekymring.
Usikkerheden om, hvad Rusland ønsker at opnå med krigen i Ukraine, har skabt forståelig ængstelse for rædselsscenariet – en altødelæggende atomkrig.
Russerne lagde ikke fingrene imellem, da de sidste weekend lod forstå, at man nu skruede på atomberedskabsknappen.
»Vesten iværksætter ikke bare fjendtlige økonomiske sanktioner imod vores land. Alle NATO-lande kommer med aggressive udmeldinger. Derfor beordrer jeg nu vores atomforsvar i forhøjet krigsberedskab,« sagde Vladimir Putin til sin forsvarsstab 27. februar.
Briterne var hurtige til at melde ud, at Putins udtalelse er skræmmeretorik, der skal lade Vesten forstå, at man er villig til at drage selv de urørlige atomvåben ind i krigen.
»Hans sprogbrug var bevidst vag. Vi vurderer, at det mest handler om at skræmme Vesten og minde os om, at han har denne mulighed,« sagde den britiske forsvarsminister, Ben Wallace, til BBC.
Samtidig advarer han om, at det ikke er helt utænkeligt, at russerne kan finde på at anvende såkaldt strategiske, kortrækkende missiler i kampen mod Ukraine.
»Et sådant taktisk våben kunne have mindst samme styrke som bomberne i Hiroshima og Nagasaki,« siger Sebastian Brixey-Williams fra Basic-tænketanken til The Guardian.
Gary Samore, professor ved Brandeis University og ekspert i politik og atomvåben understreger at risikoen stadig er meget lille.
»Det er usandsynligt, fordi NATO og USA ikke vil forsvare Ukraine direkte, og at Putin formodentlig ikke vil beordre sine tropper til direkte at angribe et Natoland,« siger han til The Futurist
Men alene det, at Putin er villig til at skrue op for atomretorikken, er skræmmende. Rusland har mere end 6.000 atomare sprænghoveder og stadig atomvåben nok til at ændre livet på jorden. Samtidig er der er internationalt voksende bekymring for Putins mentale tilstand.
»Jeg har set på og lyttet til Putin i mere end 30 år. Han er forandret. Hen virker fuldstændig virkelighedsfjern. Han lyder, som om kæden er røget af,« skriver Michael McFaul, USAs ambassadør i Rusland under Barack Obama, på Twitter.
Også medlemmer af den franske præsident Emmanuel Macrons stab virker bekymrede. Macron er en af de vestlige ledere, der har haft mest kontakt med Putin under krisen. Blandt andet var franskmændene til forhandlinger kort før krigens udbrud i Moskva. Efterfølgende fortalte Macrons rådgivere den franske presse, at Putin virkede »paranoid, mere stiv og isoleret end tidligere«.
Meldinger om indre uro i Kreml er også foruroligende. Interne møder, hvor Putin irettesætter sine tydeligt anspændte sikkerhedschefer, mens han sidder isoleret mange meter fra dem, er ikke nødvendigvis et tegn på, at alt er, som det skal være i Moskva.
Spørgsmålet er, hvad usikkerheden om Putins intentioner og hans villighed til at bruge ekstreme metoder vil gøre ved Vestens tiltro til, at russerne ikke bevidst eller ubevidst starter en 3. Verdenskrig?
I årtier har truslen om Mutual Assured Destruction (MAD) sikret en bizar ro i verdensordenen. For netop det gensidige løfte om total udslettelse, hvis modparten skulle finde på at anvende atomvåben, har gjort dem absolut uanvendelige.
Men denne tankegang er baseret på, at begge parter anvender sund fornuft. Hvis nu Ruslands leder virkelig er syg i hovedet, så virker MAD-tankegangen ikke længere.
Putins villighed til at føre kampe i og omkring Tjernobyl, og endnu mere forfærdende hans billigelse til at lade sine tropper kæmpe på og omkring Europas største, aktive atomkraftværk, Zaporizjzja, hvilket natten til fredag førte til brand på atomkraftværket, modtages med stor bekymring internationalt.
»Situationen er uden fortilfælde, og jeg er meget bekymret. Sikkerheden på Ukraines atomkraftværker må på ingen måde kompromitteres,« siger generaldirektør for den internationale atomsammenslutning IAEA Rafael Mariano Grossi på et pressemøde fredag. Han har nu udbedt sig adgang til Tjernobyl samt til de aktive kraftværker.
Selvom arbejdet forsætter på Zaporizjzja-værket, er man i gang med at køle flere reaktorer ned, og eksperter peger på, at det kan gå galt, ligesom et løsfarent missil kan ramme en af de store nedkølningspøle og skabe en humanitær katastrofe.
Vestens ledere har gentagne gange de seneste uger fordømt Ruslands ryggesløse handlinger.
»Det er en krigsforbrydelse at angribe et atomkraftværk. Putins angreb på Europas største a-kraftværk øger bare opfattelsen af hans terrorregime,« skrev USAs udenrigsminister, Anthony Blinken, på Twitter
Fordømmelserne har dog endnu ikke fået Putin til at ryste på hånden. Den oprindelige antagelse var, at Rusland prøver at genskabe Sovjetunionens magtindflydelse i området.
Allerede det virkede som en halsstarrig handling. Men det er fortsat uklart, hvad der egentlig er Putins mål, og om de inkluderer områder uden for Ukraine? Skulle det være tilfældet, så står verden over for en krise, vi ikke har set magen til siden Anden Verdenskrig, og truslen om brug af atomvåben vil blive mere konkret.
Det er dog fortsat langt mere sandsynligt, at Putins magtanvendelse udelukkende går ud på at få overtaget i kampen med Ukraine, og at truslerne om dommedag skal minde os om, hvad han er i stand til, hvis ikke vi lader ham få sin vilje.
