2021 ser ud til at blive en rædselsårgang for de franske vinbønder.

Nyeste estimater siger, at en usdævanlig kold april vil koste mindst en tredjedel af vinproduktionen – svarende til omkring 15 milliarder kroner

Det skriver Guardian. CNN supplerer med, at hele 80 procent af vinmarkerne i det mest populære områder har været påvirkede af kulden, og det er regioner som Bordeaux, Bourgogne, Rhône-dalen, Champagne, Loire-dalen og Provence.

Den franske landsbrugsminister udtrykker det sådan her:

Flere visne skud end spirrende skud.
Flere visne skud end spirrende skud. Foto: SYLVAIN THOMAS / POOL
Vis mere

»Det er muligvis den største landbrugskatastrofe i det 21. århundrede,« siger Julien Denormandie.

Ifølge CNN er situationen blevet ekstra forværret af, hvordan det tidlige foråsvejr udviklede sig.

For i første omgang var der næsten rekordvarmt i marts, hvorefter temperaturerne styrtdykkede. Eksempelvis i Champagne-regionen gik det fra 26 plusgrader til 6 minusgrader på under en uge.

Det fik først vinrankerne til at springe tidligere ud en normalt for så at være ekstra sårbare over for den frost, der fulgte.

Med bål har vinbønder forsøgt af varme jorden op.
Med bål har vinbønder forsøgt af varme jorden op. Foto: Christophe Petit Tesson
Vis mere

En vinbonde fra Graves nær Bordeaux har har beskrevet de tydelig konsekvenser sådan her:

»De knækker som glas, fordi der ikke er vand i dem. De er fuldstændig udtørret. Der er intet liv i dem,« har Dominique Guignard forklaret.

Det vurderes, at situationen ikke har været værre siden 1991, selv om vinbønderne har kæmpet for at holde liv i planterne.

Blandt andet har de tændt i tusindvis af små lys eller bål på vinmarkerne for at holde temperaturen oppe i jorden, så de spirrende skud ikke ville blive beskadiget. I mange tilfælde forgæves.

Som vinbonden Michel-Henri Ratte fra Arbois har fortalt til The Guardian om forholdene, der visse steder endda udviklede sig endnu værre.

»Der var stadig grønne skud, men så kom sneen. Det var katastrofalt. I øjeblikket regner vi med et tab på 100 procent af årets høst. Om en måned ved vi, om der overhovedet er noget, der har overlevet,« lyder det fra vinbonden, der normalt producerer omkring 30.000 flasker vin om året.

Også den franske høst af eksempelvis kiwier, abrikoser, æbler og raps er blevet påvirket af det kolde vejr.