Fraråder flyvning: Sikkerhedssituationen er forværret
Jordan er den seneste uge flere gange blevet angrebet af Iran. Fly bør ikke flyve over landet, lyder det.
Jordan er den seneste uge flere gange blevet angrebet af Iran. Fly bør ikke flyve over landet, lyder det.
EU's agentur for luftfartssikkerhed (EASA) fraråder luftfartsselskaber at flyve gennem jordansk luftrum.
Årsagen er øget militær aktivitet, skriver EASA i en udtalelse ifølge Reuters.
- Siden midten af juli 2026 er sikkerhedssituationen blevet hastigt forværret med markant øget kinetisk militær aktivitet, der påvirker jordansk luftrum, lyder det fra EASA.
Jordan er den seneste uge flere gange blevet angrebet med droner fra Iran.
Så sent som onsdag har Revolutionsgarden i Iran meldt om iranske angreb på to militærbaser i Jordan.
EASA opfordrer i forvejen luftfartsselskaber til at undgå luftrummet over Bahrain, De Forenede Arabiske Emirater, Irak, Iran, Kuwait, Libanon og Qatar.
Alle landene har været udsat for angreb under krigen mellem Iran, USA og Israel, som brød ud i februar.
RITZAU