En 65-årig mand fra Frankrig mistede mandag livet, efter han måtte gå fire kilometer til lufthavnen i Barcelona.

Det skyldes, at demonstranter de seneste dage har demonstreret i Barcelona, fordi flere catalonske ledere er blevet fængslet. Demostrationerne betød, at al trafik til og fra lufthavnen blev stoppet.

At de catalonske ledere er smidt i fængsel skyldes en folkeafstemning i 2017, hvor Catalonien anmodede om at blive uafhængig fra resten af Spanien. Afstemningen blev kaldt for forfatningsstridig af regeringen i Madrid, men blev afholdt alligevel.

Kort før turisten og hans kone ankom til lufthavnens terminal 2, hvor de skulle flyve til Frankrig fra, fik han et hjerteanfald, hvorefter han afgik ved døden. Det skriver The Local.

Medarbejdere fra lufthavnen har fortalt, at manden kollapsede på en nærliggende parkeringsplads.

Den 65-årige franskmand blev overført til Bellvitge Hospital, men hans liv stod ikke til at redde.

Ægteparret var blot to ud af flere tusindene rejsende, der blev forsinket på grund af demonstrationen foran lufthavnen.

Demonstrationerne har været voldsomme den seneste tid, og en demonstrant har mistet et øje på et tidspunkt, hvor politiet forsøgte at få ro over en demonstration.

Spaniens premiereminister, Pedro Sanchez, har øje på urolighederne, og han siger, at han vil tale med oppositionen omkring situationen.

Demonstrationerne er siden i mandags fortsat, og de er bestemt ikke blevet mindre dramatiske.

Det så man f.eks., da demonstranterne tirsdag og onsdag begyndte at sætte ild til genstande på åbne gader i Barcelona.

Urolighederne i Barcelona er så voldsomme, at den spanske fodboldliga overvejer at udskyde det legendariske fodboldopgør mellem Barcelona og Real Madrid, der skal spilles den 26. oktober.