Frankrig er på vej ind i en weekend, hvor myndighederne igen skal forsøge at bremse demonstrationer, der flere gange har udviklet sig til voldelige optøjer med plyndring af butikker og ildspåsættelser.

Det sker, mens bekymringen for den franske økonomi stiger både i Frankrig og Bruxelles.

En enorm gæld og høje renter gør det nu reelt umuligt for Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, at betale for fred med demonstranterne.

Det fastslog økonom fra ING-banken Charlotte de Montpellier i denne uge.

- Frankrig har hverken det finanspolitiske råderum til at sikre social fred eller det politiske råderum til let at gennemtvinge tilpasninger, skrev Charlotte de Montpellier tirsdag i sin analyse af Frankrigs økonomi.

Måske i erkendelse af, at kassen er tom, og der ikke er udsigt til en løsning fra Paris, har Frankrigs næststørste by, Marseille, forbudt alle demonstrationer lørdag.

Frankrig er fortsat ved at opgøre regningen for demonstrationerne, mens den franske gæld nu hastigt nærmer sig 120 procent af bruttonationalproduktet.

Det er det dobbelte af, hvad der er tilladt i EU's budgetregler.

Frankrig er også på vej til at overtræde EU's regel om, at medlemslande højest må have et årligt underskud på tre procent af bruttonationalproduktet.

Lige nu styrer Frankrig mod et underskud på 5,4 procent. Det vil øge gælden endnu mere. Særligt i en situation, hvor den franske vækst er gået i stå.

De voldsomme protester og forårets præsidentvalg gør det endnu sværere for Frankrigs regering at få opbakning til forslaget om at skære 54 milliarder euro i budgettet for 2027.

Det skræmmer de udenlandske investorer, som Frankrig er dybt afhængig af for at få refinansieret gælden.

På den baggrund steg den franske 10-årige rente i denne uge til 5,06 procent.

Dermed er Frankrig på vej mod at skulle betale 100 milliarder euro om året i renter i 2030, sagde Frankrigs finansminister, Roland Lescure, i denne uge.

Beløbet svarer til omkring 750 milliarder kroner om året.

Da Frankrig er EU's næststørste økonomi efter Tyskland, skaber de franske problemer dybe panderynker i Bruxelles.

- Jeg er både frustreret, men faktisk også vred på Frankrig over, at de ikke har holdt bedre styr på deres egen økonomi. For det har betydning ud over Frankrigs grænser, siger næstformand i EU-Parlamentet Christel Schaldemose (S).

Hun ser visse paralleller til eurokrisen fra 2009 til 2015. Her var det dog mindre EU-lande som Grækenland, Portugal og Irland, der blev ramt af gældsmuren.

Denne gang kan det blive værre, fordi Frankrig både økonomisk og politisk er helt afgørende for EU.

- Frankrig er en gigantisk økonomi i EU. Så hvis Frankrig risikerer at gå i krise, så påvirker det hele EU. Det ved vi fra dengang, Grækenland havde en krise, siger Christel Schaldemose.

Hun frygter, at det vil skade forhandlingerne om EU's næste syvårige budget.

I et indædt forsvar for egne interesser kan Frankrig her vælge at insistere på at fastholde landbrugsstøtten, samtidig med at landet allerede nu siger nej til at øge Frankrigs nationale bidrag til EU.

Dermed vil EU-budgettet ikke blive "moderniseret", som Danmark ønsker, med mere vægt på forsvar og konkurrenceevne, frygter Schaldemose.

- Frankrig kan ende med at stille sig sammen med dem, som ikke vil modernisere budgettet, fordi Frankrig får en stor del af landbrugsstøtten fra EU, siger Christel Schaldemose.

Samtidig kan de franske problemer ramme Ukraine, der næste år står med et hul på 70 milliarder euro i krigskassen.

Selv om EU-toppen på topmøder i de kommende uger vil forsøge at presse partnere som Storbritannien og Canada til at hjælpe, så er EU-Kommissionen allerede gået i gang med at finde bud på, hvordan EU kan lukke hullet.

Den mest sandsynlige udvej lige nu ser ud til at blive et nyt EU-lån.

Det vil i givet fald skulle lægges oven i det nuværende EU-lån til Ukraine på 90 milliarder euro.

Men der er ikke nogen vej uden om at hjælpe Ukraine, siger Schaldemose:

- Der er rigtig mange EU-lande, der har en dårlig økonomi. Og det sætter sig også i muligheden for at hjælpe Ukraine.

- Men Ukraine er bolværket for Europa. De tager kampen med Rusland, og derfor bør vi hjælpe dem, siger hun.

RITZAU