Frankrig vil sende 70.000 styrker på gaden
Det sker forud for den kommende weekends demonstrationer.

Det sker forud for den kommende weekends demonstrationer.

Frankrig vil sende 70.000 politifolk og andre sikkerhedsstyrker på gaden landet over den kommende weekend, hvor der igen kommer til at finde en lang række demonstrationer sted.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Frankrigs indenrigsminister, Laurent Nunez, siger, at man ser frem til 'en højrisikodag', for den offentlige orden.
Han fremhævede især risikoen for uro lørdag aften.
»Vi ser mange opfordringer til demonstrationer fra arbejderbevægelsen, den radikaliserede yderste venstrefløj og visse radikaliserede 'Gule Veste'-hjemmesider, der opfordrer folk til at deltage i demonstrationer,« lyder det fra indenrigsministeren.
Sidste lørdag var mere end 400.000 demonstranter på gaden landet over i Frankrig, lyder estimatet fra det franske indenrigsministerium.