I 31 år var hun forsvundet, men nu har familien takket være en tatovering, kunnet identificere hendes lig. 

Engelske Rita Roberts forsvandt i Belgien i 1992, men det er først nu, at familien ved, hvad der skete med hende. 

Det skriver BBC

For Rita Roberts var i blandt de 22 myrdede kvinder, som politiet Interpol har forsøgt at identificere ved at starte kampagnen 'Operation Identify Me.' 

På hjemmesiden er der informationer om 22 kvinder, særlige detaljer vedrørende dem, fotos af genstande, som de havde på sig, og i nogle tilfælde også rekonstruktioner af, hvordan de muligvis havde set ud i dag.

Familien hørte om denne kampagne og blev hurtigt overraskede. 

De kunne nemlig genkende Rita Roberts tatovering af en sort blomst med grønne blade og teksten 'R'Nick' under. Derfor mødtes familien med efterforskere i Belgien og identificerende hende endegyldigt. 

'Vores lidenskabelige, kærlige og frisindede søster blev på grusom vis taget fra os,' forklarer familien i en erklæring, som Interpol har delt, og tilføjer: 

'Selvom nyheden har været svær at bearbejde, er vi utroligt taknemmelige for at have afdækket, hvad der skete med Rita.'

For Rita Roberts rejste alene til Belgien fra sin hjemby Cardiff i England. Hendes familie hørte fra hende i maj 1992, og hørte så aldrig noget igen.

For det skulle vise sig at være Rita Roberts lig, der fire måneder efter et 'voldsomt drab' blev fundet i en flod.

Og først her 31 år efter den tragiske død, at familien har fået afklaring. 

Det er første gang, at offentligheden er blevet inddraget af Interpol i identifikationen af dræbtes lig. 

Siden kampagnen startede har politiet modtaget omtrent 1.250 henvendelser relateret til de 22 kvinders lig, der er blevet fundet i Tyskland, Belgien og Holland. 

Politiet søger stadig hjælp til de 21 andre kvinder, der endnu ikke er blevet identificeret, men de håber, at Rita Roberts er den første af mange sager, der vil blive opklaret.