Der kan meget snart være omkring 800 danske soldater på vej mod øst og krigen i Ukraine.
Forsvarets første bataljon står nemlig klar til at hjælpe ukrainerne, der er blevet invaderet af Putin og den russiske hær.
Men hvor skal de omkring 700-800 danske soldater udstationeres? Hvad skal de lave? Og er det realistisk, at de skal i decideret krig?
Det giver Hans Peter Michaelsen, der er uafhængig forsvarsanalytiker, her sit bud på.
»Først og fremmest er det ikke meningen, at de her soldater skal i kamp. Det er ikke en angrebsstyrke, og der er eksempelvis heller ingen planer om at sende kampvogne afsted,« fortæller Hans Peter Michaelsen.
I stedet er det meningen, at den danske styrke skal holde til i et NATO-land tæt på Ukraines grænser.
Destinationen er endnu ikke bestemt, men Hans Peter Michaelsen vurderer, at lande som Estland og Rumænien kan være gode bud.
Siden Ruslands annektering af Krim i Ukraine i 2014 har der været danske soldater i Estland, efter NATO besluttede at være til stede tæt på Ukraine. Hvis første bataljon udsendes, kan den forvente at udføre samme opgaver.
»De kommer til at interagere med andre styrker i det pågældende land og træne deres soldater. Og så handler det blot om at være tilstedeværende,« siger Hans Peter Michaelsen.
Og netop tilstedeværelsen er et nøgleord.
»Der er en særlig grund til, at NATO vil placere tusindvis af soldater i Estland, Polen, Rumænien eller andre NATO-nationer, for på den måde siger man til Putin: Hertil og ikke længere,« siger Hans Peter Michaelsen og fortsætter:
»Det handler om afskrækkelsen og at sige, at vi er klar, hvis det er. Man vil ikke gå ind militært i Ukraine, da det ikke er en NATO-nation, men man kan ikke tillade mere.«
Den danske kampbataljon befinder sig ifølge flere kilder, som B.T. har talt med, lige nu i både Slagelse og Oksbøl i Sønderjylland, hvor der kan gennemføres øvelser med tunge våben.
Bataljonen er en såkaldt panserinfanteribataljon, som blandt andet er sammensat af pansrede mandskabsvogne, kampkøretøjer, fodsoldater, førstehjælpere samt topmoderne kommunikations- og opsporingsudstyr.
Rent lavpraktisk vil soldaterne blive indlogeret på en eller flere kaserner i det pågældende land, og oftest vil udstationeringen vare i et halvt år, før et nyt hold soldater kommer og afløser.
Men er det overhovedet realistisk, at soldaterne i første bataljon skal i slagmarken?
»Der skal meget til. Man vil ikke blande sig på den måde, fordi Putin jo er i besiddelse af atomvåben, og han har indirekte truet med at bruge dem. Ingen vil risikere en tredje verdenskrig, og derfor vil ingen gå ind i Ukraine,« siger Hans Peter Michaelsen.
Forsvarseksperten ser kun muligheden for, at NATO vil sende soldater ind i Ukraine, hvis Putin og den russiske hærs invasion får karakter af et decideret folkedrab.
»Det vil skabe ramaskrig, og det vil nok også have den konsekvens, at NATO ikke blot kan se til. Men der er ingen tvivl om, at det er det værste scenario,« siger Hans Peter Michaelsen.
