En ældre hollandsk mand, som sidste søndag blev meldt savnet på den græske ø Samos, er blevet fundet død.

Det skriver nyhedsbureauet AP

Den hollandske turist blev sidst set søndag i sidste uge, da han var på vandretur i den stegende hede. 

Manden var 74 år og gik ifølge vidner med stort besvær. 

Hans lig blev fundet i en kløft 300 meter fra det sted, hvor han sidst blev set. Her lå han med ansigtet nedad.

Det var en drone, der tidligt lørdag morgen fandt den afdøde hollænder.

Den seneste tid er flere turister enten døde eller forsvundet under vandreture i Grækenland. 

Det skyldes de høje temperaturer i området. 

I sidste uge blev den kendte britiske tv-læge Dr. Michael Mosley fundet død på øen Symi

Myndighederne leder fortsat efter fire personer, der er meldt savnet de seneste dage. 

Det drejer sig om to franske turister, der er meldt savnet på Sikinos. De to kvinder på henholdsvis 73 og 64 år havde forladt deres respektive hoteller for at mødes. Siden har ingen set dem.

Derudover savnes en 70-årig amerikaner, der forsvandt på øen Mathraki og en 59-årig turist, som blev meldt savnet på øen Amorgos. Også han var på vandretur i den ekstreme hede. 

Grækenland er i øjeblikket ramt er meget høje varmegrader.