Dagdrømmeri er blevet en lidt mere bogstavelig størrelse.

Franske forskere har nemlig fundet den mulige forklaring bag genoplevelsen af drømme hos folk, der er lysvågne. Det skriver ibtimes.co.in ifølge Videnskab.dk.

Forsøgspersoner, der får stimuleret temporallappen – en del af hjernen, der varetager langtidshukommelse og drømme, kan faktisk få genskabt deres oplevelser i drømme, fortæller forskere fra Toulouse University Hospital i et nyt studie.

Læs mere på Videnskab.dk: Studie: Dagdrømmere har mere effektive og kreative hjerner

Fænomenet, der kaldes ‘déjà-rêvé', er kendt fra folk, der lider af epilepsi og har været behandlet med elektrisk hjernestimulation (EBS), men man har endnu ikke kunnet bevise en neurovidenskabelig forklaring på denne oplevelse.

I studiet har forskerne netop gennemgået data fra epilepsi-patienter fra 2003-2015, der havde oplevet ‘déjà-rêvé' i forbindelse med en EBS-behandling.

De drømme-lignende oplevelser og EBS-behandlingen blev analyseret af forskerne, der kom frem til, at oplevelsen var forbundet med temporallappen.

Læs mere på Videnskab.dk: Forsker: Tre simple råd kan gøre dig bevidste i dine drømme

I studiet har forskerne samtidig nærmet sig en lidt klarere definition på, hvad det ellers underbelyste déjà-rêvé-begreb er for en størrelse.

I studiet konkluderer forskerne således, at der findes tre former for ‘déjà-rêvé:

  1. En episodisk, hvor en patient pludseligt kan specificere, at vedkommende havde en særlig drøm på en specifik dag.
  2. En familiær, hvor patienten erindrer flere forskellige, mere eller mindre vage, elementer fra en drøm.
  3. En drømmende, hvor patienten har en følelse af at være i drømmen, mens de er vågne.

‘Déjà-rêvé’ er stadig et nyt fænomen, og skal ikke forveksles med det kendte deja-vu, der er en slags funktionsfejl i hukommelsen, fortæller forskerne.

Andre artikler på Videnskab.dk

Hvorfor spjætter vi inden drømmeland?

5 videnskabelige råd til god søvn

Hvad er mareridt, og hvorfor får vi dem?