Britiske forskere mener at kunne forklare, hvorfor unge vestlige statsborgere, der har levet hele deres liv i fred, ender med at drage i krig for Islamisk Stat.

Forskerne mener, at de unge muslimske mænd bliver radikaliseret som følge af en følelse af isolation fra det øvrige samfund.

Hvordan kan unge mennesker, som er født og opvokset i Vesten, ende med kniv og kalashnikov som jihadister i frontlinjen for IS?

Det spørgsmål stiller både politikere og almindelige borgere gang på gang sig selv, når unge, som har levet hele deres liv i vestlige demokratier, ender som radikaliserede islamistiske krigere.

Nu mener forskere fra University College London at have fundet en del af svaret ved at undersøge hjernerne på potentielle jihadister.

Det skriver den britiske avis The Guardian.

Forskerne har brugt neurovidenskabelige metoder til at se, hvordan hjernen på radikaliserede unge reagerer på at blive socialt ekskluderet.

De mener, at deres resultater viser, at social eksklusion er en fremtrædende faktor, der kan forklare, hvordan voldelige islamister bliver til.

Først opsporede forskerne 535 unge muslimske mænd i og omkring Barcelona.

Det var som bekendt i den spanske storby, at IS-tilhængere i 2017 dræbte 13 og sårede 100 på hovedgaden Ramblaen.

38 andengenerationsindvandrere fra Marokko, som alle havde udtrykt accept og vilje til at deltage i eller tilrettelægge islamistisk vold, indvilligede i at få deres hjerner undersøgt.

Forskerne brugte computerspillet Cyberball i deres undersøgelser og fandt ud af, at de radikaliserede unge reagerede voldsommere end andre, når en af de andre spillere i spillet uden varsel nægtede at spille videre til dem.

Studiet viste, at når forsøgspersonerne følte sig ekskluderede, så blev spørgsmål om islamistisk undervisning og ubegrænset bygning af moskeer til ukrænkelige spørgsmål, som det var værd at kæmpe for.

En af mændene bag undersøgelsen, Nafees Hamid, siger til The Guardian, at de nye resultater ændrer den gængse forestilling om, at unge bliver radikaliseret på grund af en kombination af fattige kår, religiøs konservatisme og psykiske problemer.

»Dette er det første neurovidenskabelige studie af en radikaliseret gruppe nogensinde. Vores fund viser, at ekstrem opførsel, som skal styrke gruppens eksistens, helt klart intensiveres ved social eksklusion,« siger han.

Hans håb er, at spørgsmålet om social eksklusion bliver taget med, når politikerne fremover forsøger at forhindre radikalisering.