Mens godt 40 procent af USAs voksne befolkning stadig tror, at Gud skabte Jorden og mennesket for et sted imellem 6.000 og 10.000 år siden, så har et hold internationale videnskabsmænd i Israel fundet yderligere bevis på en noget mere rummelig tidsramme.
I den forhistoriske Misliya Hule i den nordvestlige del af Israel har man således fundet et sæt tænder, der i mistænkelig grad ligner det aftryk, du selv kan få taget nede hos din lokale tandlæge.
Forskellen er bare, at disse meget menneskelige 'bisser' ifølge det amerikanske blad Science nu vurderes til at være et sted imellem 177.000 til 194.000 år gamle.
I Afrika (kendt som 'menneskehedens vugge') har man tidligere fundet menneskerester, der muligvis er helt op til 400.000 år gamle. Men et så gammelt fund uden for det afrikanske kontinent er en sand sensation.
Det nye fund i Misliya Hulen tyder således på, at mennesket emmigrerede fra Afrika mindst 50.000 år tidligere end hidtil antaget.
»Vi har længe haft en teori om, at mennesket emmigrerede fra Afrika allerede for 250.000 år siden,« siger universitetslærer ved Binghimton University i England, og en af studiets medforfattere, Rolf Quam.
Og det var ikke kun tænder, som videnskabsmændene fandt i den israelske hule.
Således udgravede man også stenredskaber, der tyder på, at disse meget tidlige mennesker var avancerede jægere.
»Det her ændrer meget i vores antagelser om menneskets udvikling og rejser,« siger en anden af de begejstrede videnskabsmænd, Isreal Hershokovitz, der til daglig er professor ved Tel Aviv University i Israel. Og han fortsætter i sit interview med tidsskriftet Science:
»De righoldige fund i Misliya Hulen beviser, at disse tidlige mennesker var storvildtjægere. Deres mad kom bl.a. fra gazeller og aurochs (en nu uddød kvægrace, red.). De dyrkede desuden planter til brug i husholdningen. Og deres våbenteknik er mage til den, vi tidligere har fundet beviser på i Afrika,« siger Israel Hershkovitz til Science.
De nye fund i Israel åbner ikke alene nye muligheder for teorien om hvornår, men også hvordan, det tidlige menneske (det såkaldte Homo Sapiens) udvandrede fra Afrika.
Således mener videnskabsmændene fra Misliya Hulen nu, at Homo Sapiens bl.a. forlod Afrika via kontinentets nordøstlige del, der via Nilen og Sinai-halvøen fører til Israel og videre ind i Middelhavsområdet.
»Det kan bl.a. forklare, hvorfor vi tidligere har fundet 120.000-årige menneskerester i Kina,« siger den britiske professor Rolf Quam til Science.
Men trods det store nye fund indrømmer både Rolf Quam og Israel Hershkovitz, at der kan gå mange år, før vi får fuld forståelse af menneskets oprindelse.
»Strengt taget er der stadig godt 200.000 år, der står lidt uklare,« siger Israel Hershkovitz således.
»Vi ved endnu ikke, hvorvidt Homo Sapiens nedstammer direkte fra neanderthal-mennesket eller om vi blot er beslægtede. Meget research antyder således, at der stadig kan være flere forskellige menneskelige forfædre, som vi endnu ikke har opdaget. Og der kan være overlapninger og komplekse forhold, vi endnu ikke har kortlagt.«
I videnskabelige kredse har det nye studie skabt stor opmærksomhed. Men for de amerikanske og internationale skabelsesteoretikere (såkaldte 'creationists'), der stadig mener, at Darwins evolutionsteori er ren opdigtning, og at Gud skabte jorden, ændrer de nye fund intet.
Og fra det nykristne Liberty University i den amerikanske sydstat Virginia lyder reaktionen således ultrakort: 'Interessant'