Forskere mener nu, at visse hulemalerier i Spanien slet ikke blev malet af det moderne menneske. I stedet var det neandertalere, der udførte den abstrakte kunst, som stammer fra før homo sapiens' tid i Europa.

Bag smalle passager og slimede sten gemmer spanske grotter på et fantastisk syn: De gemte steder, hvor istidens jægere for titusinde år siden satte et evigt aftryk på de kolde sten.

Indtil nu har vi kaldt hulemalerierne et udtryk for det unikke ved homo sapiens. For de ting, der adskiller det moderne menneske fra alt andet. For hvad udtrykker den menneskelige nysgerrighed, vores intellekt og vigtigst af alt vores selvbevidsthed bedre end ønsket om og evnen til at efterlade et aftryk?

Problemet er bare, at det slet ikke er unikt for homo sapiens.

I hvert fald ikke, hvis man skal tro på den epokegørende offentliggørelse, der blev bragt i det videnskabelige magasin Science i sidste uge.

Her mener forskerne at kunne dokumentere, at hulemalerierne i tre grotter i Spanien – inklusiv fundet af et håndaftryk – er mindst 66.700 år gamle.

Det er mange år før, det moderne menneske eftersigende skulle have vandret fra Afrika til Europa. Og det er også lang tid før, homo sapiens første gang lavede grottekunst i Europa for omkring 25.000 år siden ved Chauvet i Frankrig.

Et »kæmpe gennembrud«


Fundet er velsagtens det første bevis, der nogensinde er fundet på, at en anden menneskeart har vist kulturel selvbevidsthed.

Det er »et kæmpe gennembrud«, mener professor Chris Stringer, som er en af Storbritanniens fremmeste forskere inden for menneskelig evolution:

»Det her er klart fra tiden før, mennesker var i Europa. Indtil nu har der været påstande om, at neandertalere lavede hulemalerier, men det kunne lige så godt have været moderne mennesker,« siger professoren, der også er en af forskerne bag teorien om, at homo sapiens udvandrede fra Afrika til Europa, til The Guardian.

Det historiske fund betyder dog ikke, at neandertalere var de første kunstnere.

Hulemalerier er nemlig langt fra den første flade, hvor de tidlige menneskearter udfoldede sig kreativt.

Tværtimod peger den britiske forsker på fund af træ i Sydafrika med zigzag-mærker lavet af homo sapiens for mere end 100.000 år siden, og lignende mærker er fundet i skaller i Indonesien, som er hele 500.000 år gamle. Og de blev eftersigende lavet af en anden af de tidligste menneskearter, nemlig homo erectus.

Hulemalerier er dog noget særligt. Det er først i nyere tid, at de er blevet anerkendt som andet end fusk, men i dag er de for mange blevet billedet på den menneskelige kapacitet og evnen til at drømme og reflektere.

Men nu bliver vi måske nødt til at gentænke det igen. Og spørgsmålet, der står tilbage, er, om der slet ikke er noget særligt ved os, hvis en anden menneskeart havde de samme træk, vi troede definerede os.

»Der må være noget anderledes ved det moderne menneske,« siger Chris Stringer til The Guardian og tilføjer:

»Men det er ikke grottekunst.«