Det var deklareret som babyservietter, men indholdet var kokain. Og faktisk den største fangst i 20 år.

Kokain til en værdi på gaden til 11,8 millioner dollar - svarende til 87 millioner kroner - blev opdaget i Texas.

U.S. Customs and Border Protection, som beslaglagde kokainen, skriver i en pressemeddelelse, at der var knap 2.000 pakker med babyservietter.

Men indholdet var alt andet end babyservietter. Det blev fundet i et køretøj ved Colombia-Solidarity Bridge.

»Denne beslaglæggelse er et glimrende eksempel på grænsesikkerhedsstyring.«

»Og hvordan det hjælper med at forhindre farlige stoffer i at nå vores lokalsamfund,« udtaler Alberto Flores, der er havnedirektør i Laredo, i pressemeddelelsen.

Randy Howe, der er direktør i feltoperationer i Laredo, kommenterede beslaglæggelsen på Twitter. Han kalder det en rekord og den største fangst i 20 år.

Immigration and Customs Enforcement-Homeland Security Investigations efterforsker hændelsen.