Formodet snydepels vil på orlov: Mistænkt for valgsvindel
Den svensk somaliske politiker Mohamed Abdukardir Ali har nu anmodet om at komme på orlov fra sit politiske virke. Det sker efter, at han efterforskes for valgfusk.

Den svensk somaliske politiker Mohamed Abdukardir Ali har nu anmodet om at komme på orlov fra sit politiske virke. Det sker efter, at han efterforskes for valgfusk.

Den svenske politiker og Vänsterpartiet-medlem Mohamed Abdukardir Ali har nu anmodet om at komme på orlov.
Og politikerens ansøgning er netop modtaget af formanden, skriver Aftonbladet.
Ifølge mediet har politikeren anført det som en 'privat sag' under begrundelsen i orlovsansøgningen på grund af sin igangværende sag, der netop afventer en officiel afgørelse.
Sidste uge kunne svenskerne strømme til stemmeurnerne, men det var Mohamed Abdukardir Ali, der for alvor løb med opmærksomheden.
Efter en anonym anmeldelse omkring valgsvindel i Dalarna, der lød på, at folk skulle have fået sendt Vänsterpartiets stemmesedler ud, hvor der allerede var sat kryds ved én bestemt kandidat.
Modsat i Danmark er det nemlig partierne, der står for at dele valgsedler ud ved valgstederne.
Mohamed Abdukardir Ali er dog ikke den eneste, der er mistænkt for at svindle sig til en valgsejr under det svenske valg denne måned.
For svensk politi efterforsker nemlig både Mohamed Abdukardir Ali og en anden svensk-somalisk mand, som de mistænker for at have fusket med valget og stemmerne.