USA's fjender var hurtige til at fordømme angrebet på Kongressen i Washington. Men også USA's venner og allierede var tydeligt rystede – og der er næppe tvivl om, at episoden har gjort stor og blivende skade på USA's internationale omdømme.
Iran tog med kyshånd imod den kaotiske udvikling i den amerikanske hovedstad. Ifølge Teheran viser stormen på Kongressen et samfund i moralsk opløsning.
»Det, vi så i går, viser, hvor svagt og skrøbeligt Vestens demokrati i virkeligheden er, og hvor ustabilt dets fundament er«, sagde Irans præsident, Hassan Rouhani, i en tv-transmitteret tale.
Ruslands chef for den udenrigspolitiske komité, Konstantin Kosachyov, sagde: »Amerika er splittet i to, og ligegyldig hvilken halvdel der vinder, så vil den tabende halvdel lave ballade. Vi har ikke engang nået bunden endnu, og uden at hovere må jeg konstatere, at USA ikke længere følger en fast kurs – og har dermed heller ingen ret har til at belære andre om deres kurs.«
Kina har indtil videre forholdt sig tavs. Men det er svært at forestille sig, at Beijing ikke vil benytte anledningen til på sigt at høste politiske point. F.eks. i Hongkong og på Taiwan, hvor indbyggerne desperat kæmper for at bevare demokratiet.
På sociale medier fejrede islamiske jihadister de voldsomme optøjer som begyndelsen på et demokratisk sammenbrud i USA.
Trump er ansvarlig
Men også USA's nære venner og tætte allierede er rystede.
'Pinlige scener i Kongressen. USA står for demokrati Verden over, og det er nu afgørende, at der kommer en fredelig og ordentlig overlevering af magten,' skrev Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, på Twitter.
Tysklands kansler, Angela Merkel, gik direkte efter den amerikanske præsidents rolle i optøjerne.
»Billederne gør mig vred. Grundreglen i demokrati er, at der ved valg er vindere og tabere. Det ærgrer mig, at Donald Trump fortsat ikke har erkendt sit nederlag i november. Det er tvivlen omkring det resultat, der er katalysatoren for gårsdagens begivenheder,« sagde Angela Merkel.
Der er næppe tvivl om, at USA's rolle som verdens moralske politimand er truet af uroen på hjemmebanen. Ikke mindst fra de lande syd for USA, der i generationer har oplevet amerikansk indgriben, når deres demokratier vaklede.
'Bananrepublikkerne' hoverer
Reaktionerne fra Latinamerika kom prompte. Cuba, Chile, Venezuela, Mexico, Nicaragua og en række andre lande, hvor USA spiller en afgørende, og ikke altid påskønnet, rolle, kom prompte.
»Med denne uheldige episode oplever USA præcis den uro, man har genereret i andre lande med sin aggressive politik,« lød en officiel meddelelse fra Venezuelas stærkt venstreorienterede regering.
Mellemamerika, hvis ustabile demokratier, hyppige politiske kriser og store korruption fra amerikansk side har givet mange af staterne øgenavnet 'bananrepublikker', kunne med rette give tilbage med samme mønt.
»Fremtidens ledere i vores region vil med rette kunne kritisere USA og sige: 'I har ingen moralsk autoritet. Jeres eget land har store demokratiske problemer',« sagde Lester Ramirez fra ngo'en AMJS i Honduras til Los Angeles Times.
Meget vil nu afhænge af, om det, vi så i går, var Donald Trumps sidste politiske krampetrækninger, eller om det bare er begyndelsen på 14 dages frontalt angreb på den amerikanske demokratiske tradition.
Selv hvis roen snart indfinder sig nu, vil USA stadig komme til at betale en pris udenrigspolitisk mange år frem.
