Uenighed om fiskeri kan kaste Europa ud i en økonomisk krise efter nytår.
Gensidige anklager om urimelige krav truer med at vælte læsset lige før mål.
Det er spørgsmålet om, hvem der har retten til at fiske omkring de britiske kyster, der volder problemer. Fiskeri har nu i 4,5 år vist sig som det helt store og tilsyneladende uløselige problem i forhandlingerne.
Mens det har kunnet lade sig gøre at mødes på områder, der økonomisk er langt mere betydningsfulde, så er der gået symbolpolitik i fiskeriet – især for briterne og franskmændene.

I Storbritannien fylder fiskeriet sølle 0,1 procent af BNP, og kun 24.000 briter er i dag direkte ansat i fiskeindustrien.
Alligevel står Boris Johnson og co. ualmindeligt stejlt på at sikre briternes ret til at styre, hvem der fisker og hvor meget ud for Storbritanniens kyster. Faktisk står de nu så stejlt, at de tilsyneladende vil risikere, at hele Brexit-aftalen falde på gulvet, hvis ikke EU giver sig.
Det skyldes, at fiskeri var en afgørende faktor i Boris Johnsons stort anlagte Take Back Control-kampagne, der i 2016 sikrede udmeldelsen fra EU. Kontrol over britiske fiskefarvande viste sig at være det perfekte argument for Brexit, og Boris Johnson er bange for ikke at give sine vælgere det, han lovede dem
På den anden side af Den Engelske Kanal står Frankrig og præsident Emmanuel Macron. Han skal til valg i 2022, og han er bange for at miste opbakning i Frankrigs kystområder, hvis franske fiskere bliver forhindret i at fange fisk i britisk farvand.
Fiskeri er i den grad blevet symbolpolitik. Det er jo ikke, fordi fisk betyder noget særligt for hverken Storbritannien eller EU, men det er på en eller anden måde blevet symbol på alle briternes behov for at forlade det europæiske fællesskabKenn Skau Fischer
84 procent af al torsk i den britiske del af Den Engelske Kanal bliver fanget af franske fiskere, og en Brexit-aftale vil med stor sandsynlighed sætte en stoppe for i hvert fald noget af dette fiskeri.
Men i det store billede er det stadig pebernødder. Fiskeri fylder stort set intet i den franske økonomi, men ligesom i Storbritannien står gammel romantik og hensyn til skrøbelige franske kystsamfund i vejen for den sunde fornuft. Selv formanden for Danmarks Fiskeriforening, Kenn Skau Fischer, undrer sig:
»Fiskeri er i den grad blevet symbolpolitik. Det er jo ikke, fordi fisk betyder noget særligt for hverken Storbritannien eller EU, men det er på en eller anden måde blevet symbol på alle briternes behov for at forlade det europæiske fællesskab.«
Dansk Fiskeriforening giver, ligesom de fleste EU-politikere, Storbritannien hovedparten af skylden for miseren.
Men briterne mener, at det er præsident Macron og EU's Brexit-chefforhandler, Michel Barnier, der udgør problemet.
»I elvte time kommer EU med nye krav. Et gennembrud er stadig muligt, men sandsynligheden for en aftale er kraftigt dalende,« siger en anonym regeringskilde til The Times.
Premierminister Boris Johnson understregede i en tale denne uge, at briterne håber på en aftale, men han fastholder kravet om britisk kontrol med eget farvand:
»Briterne stemte for at få kontrollen tilbage. Det handler om, at vi skal kunne gennemføre og opretholde vores egne regler, når det gælder fiskeri.«
Går man til bookmakerne, så vurderes de nu, at der er hele 26 procent sandsynlighed for No Deal. For få dage siden vurderedes det, at et hårdt Brexit var fuldstændig usandsynligt.
Der forhandles nu på højtryk. Processen er i sit absolutte opløb, hvis det skal være muligt at nå at godkende en aftale i de respektive politiske systemer inden jul. Det er allerede vanskeligt, og kommer der ikke en aftale inden for nogle dage, går både briterne og EU en usikker jul i møde med udsigt til en kaotisk nytår.

