Hver dag sniger flere hundrede russiske droner sig ind bag ukrainske linjer. De eksploderer i bygninger og rammer både civile og soldater.

Men et spritnyt system skal nu bekæmpe et af Ruslands mest dødbringende våben i krigen.

Og ikke mindst et lignende system, som Europa – heriblandt den danske regering – mener skal være del af Europas forsvar: 'Dronemuren'.

For ifølge Business Insider indsættes denne 'dronemur', der er den første af sin slags, og som skal beskytte byer og civile mod russiske selvmordsdroner og langtrækkende glidebomber.

Ideen bag fremstår egentlig ganske simpel.

Bestående af adskillelige små droner, er 'muren' designet til at fungere som en form for flyvende minefelt, og opsnappe skyts inden, det slår ned, har producenten, Atryed, fortalt til mediet.

Virksomheden vil ikke fortælle præcist hvorhenne i Ukraine, de nye systemer skal operere.
Virksomheden vil ikke fortælle præcist hvorhenne i Ukraine, de nye systemer skal operere. Foto: Atreyd

Og det er angiveligt fungerende inden for få uger og giver efter sigende et nyt lag til det ukrainske luftforsvar.

I forvejen har Ukraine massere af 'interceptor'-droner, der ligesom systemet, skal opfange fjendtlige droner i luften.

Men på den front foregår der mellem Rusland og Ukraine en form for tovtrækning, om hvem der udvikler sine droner hurtigst.

»Russerne udvikler hele tiden på dronerne, så de bliver sværere at skyde ned med de midler ukrainerne har. Så man er nødt til hele tiden at arbejde på at følge med på at have de her billige systemer til at bekæmpe droner,« siger militæranalytiker Ander Puck Nielsen til B.T.

Glidebomberne kan sendes afsted fra lang afstand, og kan fjernstyres, så de rammer et mål præcist.
Glidebomberne kan sendes afsted fra lang afstand, og kan fjernstyres, så de rammer et mål præcist. Foto: Sergey Kozlov/EPA/Ritzau Scanpix

Det nye system skal særligt beskytte mod angreb med russiske Shahed-droner.

Det iransk designede våben er billigt at producere, og bliver ofte brugt til at flyve selve dronen ind i eller så tæt på målet, at den selv går i stykket.

Det er heller ikke uset, at flere hundrede af disse droner overvælder nuværende forsvarssystemer, mens masseproducerede glidebomber kan svæve for lavt over lang afstand, så de ikke kan opfanges i tide.

Derfor er betydningen af udvikling på luftforsvaret ikke til at underkende:

Det nye system kan egnelig fungere på egen hånd ved hjælp af kunstig intelligens. Men ved manuel styring kan én person angiveligt manøvrere 100 små droner på samme tid.
Det nye system kan egnelig fungere på egen hånd ved hjælp af kunstig intelligens. Men ved manuel styring kan én person angiveligt manøvrere 100 små droner på samme tid. Foto: Atreyd

»Det er enormt vigtigt for Ukraine, at de kan skyde droner ned. Russerne skyder mellem 100 og 200 droner imod dem om dagen. Og de bliver sværere og sværere at håndtere,« lyder det fra militæranalytikeren, der ikke udtaler sig om det specifikke system.

Ved hjælp af kunstig intelligens bør 'dronemuren' kunne opdage det indkommende skyts' retning og ramme inden det slår ned.

Og måske vigtigst koster det ifølge Business Insider nogle tusinde dollar, hvis forsvarsdronen eksploderer. Og hvis ikke kan den vende tilbage til sin platform.

'Dronemuren' indsættes netop idet Rusland har udviklet deres droner og glidebomber med jetmotorer.

På den måde kan de flyve endnu hurtigere, hvilket har skabt problemer for det nuværende luftværn, lyder det ifølge mediet.

Alligevel hævder Atreyd, at systemet vil være effektivt, og at det under tests rammer sit mål med 100 procent præcision. 

Men det vil vise sig, om det holder stik, når det inden længe bliver afprøvet i en reel kampsituation.