Siden 1980 har han levet med hiv. Virus, der svækker immunsystemet, og som kan føre til aids.

En sygdom, der kan holdes nede med behandling, men som ikke umiddelbart kan helbredes. Alligevel er det nu fjerde gang, at en hiv-patient ser ud til at være kureret.

Denne gang er der tale om en 66-årig patient, der efter et behandlingsforløb i Californien kunne stoppe med at tage sin hiv-medicin. Det skriver BBC.

Men det var faktisk behandlingen for en helt anden sygdom, der endte med at være nøglen.

Nemlig behandling for blodkræften leukæmi, som han som 63-årig ligeledes fik diagnosticeret.

»Da jeg blev diagnosticeret med hiv i 1988, troede jeg ligesom mange andre, at det var en dødsdom. Jeg troede ikke, at jeg skulle opleve den dag, hvor jeg ikke længere havde hiv,« har den 66-årige fortalt.

Behandlingen bestod af knoglemarvstransplantation fra en donor, der ved et tilfælde var resistent over for virusset hiv.

Første gang en patient så ud til at være kureret for hiv, var i Berlin i 2011.