»Grabby Joe« eller »Creepy Joe.«

De øgenavne, Donald Trump har givet sin demokratiske udfordrer, mere end antyder det ry, som 77-årige Joe Biden har haft i årevis:

Et renommé for at være for nærgående.

Et omdømme, som også vores egen tidligere statsminister Anders Fohn Rasmussen kan bevidne.

Joe Biden talte til sine tilhængere på valgnatten.
Joe Biden talte til sine tilhængere på valgnatten. Foto: BRIAN SNYDER
Vis mere

Eller rettere sagt:

Det kan hans døtre.

Det afslørede han under DR's valgudsendelse tirsdag aften.

Her havde værterne Johannes Langkilde og Stephanie Surrugue blandt andre de tidligere statsministre Helle Thorning Schmidt og Anders Fogh Rasmussen i studiet.

Anders Fogh Rasmussen har selv mødt demokraten Joe Biden. (Arkivfoto)
Anders Fogh Rasmussen har selv mødt demokraten Joe Biden. (Arkivfoto) Foto: MANDEL NGAN
Vis mere

Sidstnævnte afslørede, at demokraternes kandidat for år tilbage gramsede på hans døtre under et arrangement i København.

»Han snakker rigtig meget, men han er sød og rar. Jeg vil så sige... jeg tror ikke, han passer ind i MeToo-konceptet. Altså han er meget sådan fysisk,« lød det fra Anders Fogh Rasmussen, hvortil Stephanie Surrugue tilføjede:

»... hvilket er derfor, han har fået øgenavnet 'Grabby Joe'.«

Og Fogh uddybede:

»Mine to døtre arbejdede på københavns demokrati-topmøde i 2011, hvor Biden var på besøg, så det kan de fuldstændig bekræfte,« forklarede den tidligere statsminister og NATO-generalsekretær.

B.T. forsøger at få en kommentar fra Anders Fogh Rasmussen.

Du kan følge alt i B.T.s livedækning her.