FN vurderer, at der næste år vil være behov for 369,1 milliard kroner i humanitær hjælp verden over.
Krig i Ukraine, stigende inflation og coronapandemiens efterdønninger. Alle sammen er faktorer, som driver et kraftigt stigende behov for humanitær hjælp i verden i 2023.
Martin Griffiths, som er nødhjælpschef for FN, leverer torsdag morgen FN's overslag for, hvor mange penge der bliver brug for i 2023.
Og beløbet slår rekord.
369,1 milliard kroner bliver der brug for, hvis nødhjælpen skal følge med en verden, hvor flere og flere på blandt andet det afrikanske kontinent ser ind i hungersnød.
- Det er et fænomenalt beløb og et deprimerende beløb, siger Martin Griffiths på et pressemøde i den schweiziske by Genève.
Hjælpeorganisationen Red Barnet oplever også et stigende behov for nødhjælp flere steder i verden.
- Der er en ganske alvorlig og forfærdelig situation i Etiopien og Somalia, der udspiller sig lige nu, og vi står faktisk på randen af en hungersnød i de lande.
- Der har været brug for denne her nødhjælp længe, og den skulle være kommet meget tidligere, siger Jakob Eilsøe Mikkelsen, chef for Red Barnets arbejde i Afrika.
Griffiths illustrerer antallet af mennesker, der får behov for humanitær hjælp, ved at påpege, at hvis det udgjorde et enkelt lands befolkning, ville det land være det tredjestørste i verden.
Faktisk svarer det til, at hver 23. person i verden får brug for humanitær hjælp i det kommende år. Til sammenligning var det hver 95. person i 2015.
- Fatale tørker og oversvømmelser skaber kaos i lokalsamfund lige fra Pakistan til Afrikas Horn, siger Martin Griffiths.
Overslaget er det største FN nogensinde har givet. Beløbet, der var behov for i 2022, blev i 2021 anslået til at være 293,9 milliarder kroner.
Det blev dog opjusteret til 358,4 milliarder kroner i takt med at krigen i Ukraine brød ud i løbet af året.
Overlappende kriser som klimakrisen og krigen i Ukraine har allerede efterladt kloden midt i "den største globale fødevarekrise i nyere tid", har FN advaret.
Ifølge Red Barnet er den humanitære indsats i de ti mest konfliktramte lande finansieret med 43 procent.
Til sammenligning er den humanitære indsats i Ukraine på samme tidspunkt 68 procent finansieret.
- Det betyder bare, at der er rigtig mange børn og deres familier, særlig på Afrikas Horn og i Sahel, der står bagerst i køen. Det kommer til at koste menneskeliv i værste fald, siger Jakob Eilsøe Mikkelsen.
/ritzau/AFP
