Mere end tre millioner syrere er vendt tilbage til deres hjem i Syrien, efter at tidligere præsident Bashar al-Assads styre kollapsede i december sidste år som følge af en lynoffensiv.

Det oplyser FN's Flygtningeorganisation, UNHCR, mandag, hvor det er præcis et år siden, at Assad blev tvunget fra magten og tog flugten til Rusland.

Omkring 1,2 millioner flygtninge er sidenhen vendt retur til Syrien, mens yderligere 1,9 millioner internt fordrevne ligeledes er vendt tilbage til de områder, hvor de boede inden borgerkrigen, der i sidste ende førte til Assads fald.

Hvis tendensen skal fortsætte, er det dog nødvendigt, at der fortsat sikres økonomiske midler til genopbygningen af Syrien, lyder meldingen mandag fra UNHCR.

Over fem millioner syriske flygtninge opholder sig i dag fortsat i udlandet. De fleste af dem i nabolande som Jordan og Libanon.

- Syrerne er klar til genopbygningen. Spørgsmålet er, om verden er klar til at hjælpe dem med det, siger FN's højkommissær for flygtninge, Filippo Grandi.

Grandi fortalte i Geneve i sidste uge til donorer, at der er risiko for, at de syrere, der vender tilbage, kan finde på at forlade Syrien igen.

- Tilbagegangen fortsætter i ret stort omfang. Hvis ikke vi skruer op for vores indsats, så er risikoen for et tilbageslag meget reel, sagde han.

Hjælpeindsatsen er underfinansieret, så man blot har 29 procent af de penge til rådighed, som man har vurderet er nødvendig i indsatsen, er meldingen fra UNHCR.

Således er virkeligheden på et tidspunkt, hvor donorer som for eksempel USA har foretaget store nedskæringer i bistanden til udlandet.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) går nedgangen i den internationale hjælp for hurtigt til, at de lokale sundhedssystemer kan nå at vokse sig stærke nok til selv at overtage opgaven.

Og det skaber problemer.

I november var 58 procent af hospitalerne i Syrien fuldt funktionsdygtige, og nogle områder er plaget af strømafbrydelser, hvilket vanskeliggør opbevaring af for eksempel vacciner.

- De hjemvendte vender tilbage til områder, hvor adgangen til medicin, personale og infrastruktur er begrænset.

- Det øger presset på de i forvejen sparsomme tjenester, sagde Christina Bethke, der er fungerende repræsentant for WHO i Syrien, på mødet i Geneve i sidste uge.

Det var som følge af en lynoffensiv på et par uger, at oprørere sidste år væltede Bashar al-Assads styre i november og december 2024. Assad flygtede til Rusland den 8. december.

Den militante, islamistiske organisation Hayat Tahrir al-Sham (HTS), der førte an i oprøret, leder nu Syrien.

/ritzau/Reuters