Antallet af henrettelser i Iran er steget, siden USA og Israel angreb Iran i slutningen af februar.

Det meddeler FN ifølge det nyhedsbureauet AFP.

Siden den 19. marts 2026 er mindst 56 mennesker blevet henrettet i sager relateret til national sikkerhed.

Deriblandt sættes 27 personer i forbindelse med regimekritiske protester, som fandt sted i begyndelsen af året.

FN's højkommissær for menneskerettigheder, Volker Türk, frygter, at der vil blive gennemført flere henrettelser.

- Jeg er foruroliget over stigningen i antallet af henrettelser i Iran. Man bruger straffen til at skabe frygt hos befolkningen og undertrykke den uenighed, der er i landet, lyder det fra Volker Türk i en udtalelse.

Det er ikke nyt, at Iran - af forskellige årsager - henretter sine borgere.

Sidste år henrettede Iran i alt flere end 2150 personer ifølge Amnesty International.

Opdateres...

RITZAU