Så er den kommet. Den nye speedbåd, der – næsten – kan kurere søsyge ved at 'flyve' over bølgerne.

Den svenskproducerede hydrofoilbåd fik schweizisk premiere på Lüzernsøen, og der er for første gang i verdenshistorien tale om en helt elektrisk speedbåd.

Ikke alene kommer den ud af vandet, når den 'flyver' af sted. Den reducerer også energiforbruget og støjen, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Candela Seven hedder båden, som kan sejle med en tophastighed på 55 km/t., når den opnår en fart, der løfter den op på hydrofoilerne.

Den elektriske speedbåd Candela Seven for fuld fart på Lüzernsøen i Schweiz.
Den elektriske speedbåd Candela Seven for fuld fart på Lüzernsøen i Schweiz. Foto: ARND WIEGMANN
Vis mere

Fabrikken bag båden oplyser, at den kan sejle længere og er behageligere end andre elektriske både.

Hydrofoilerne reducerer vandfriktionen, og samtidigt bliver effekten af bølger, der slår ind mod båden, reduceret væsentligt.

Det betyder, at energiforbruget bliver reduceret med 80 procent i forhold til dieseldrevne motorbåde. Og rækkevidden bliver forøget til 90 kilometer.

Båden er bygget af kulfiber, og den har en computer om bord, der automatisk justerer hydrofoilerne 100 gange i sekundet. Det er medvirkende til at gøre sejlturen mere rolig og give mindre søsyge.

Båden passerer et historisk dampskib på Lüzernsøen.
Båden passerer et historisk dampskib på Lüzernsøen. Foto: ARND WIEGMANN
Vis mere

Indtil nu har de elektriske både været nødt til at gå på kompromis. Enten har de lavere tophastighed, eller også kan de ikke sejle så langt, på grund af deres batteriers levetid.

Candela Speed Boat, der er baseret i Stokholm, Sverige, håber at kunne få gang i forretningen ved at tage den nye båd på en europæisk tour. De har afleveret 16 både til kunder siden sidste år.

Båden er dog ikke nogen særlig billig fornøjelse. Den koster omkring 1,86 millioner kroner.

Den elektriske speedbåd Candela Seven på Lüzernsøen i Schweiz.
Den elektriske speedbåd Candela Seven på Lüzernsøen i Schweiz. Foto: ARND WIEGMANN
Vis mere