Flystyrt i Bahamas: Ti er døde
Der opstod vanskeligheder undervejs på turen, som medførte, at flyet styrtede ned.
Der opstod vanskeligheder undervejs på turen, som medførte, at flyet styrtede ned.
Et mindre fly er styrtet ned i Bahamas kort før landing i San Andros Lufthavn.
Det skriver BBC.
Ni passagerer og en pilot var ombord på flyet. De er alle døde.
Flyet lettede fra Lynden Pindling International Airport nær hovedstaden Nassau, men styrtede ned undervejs, da det »angiveligt stødte på vanskeligheder«. Flyet landede herefter i et buskads.
Ulykken fandt sted fredag 10. juli, som er Bahamas' 53-års uafhængighedsdag.
»I dag er en festdag, men det er blevet en sørgedag,« har premierministeren i Bahamas, Philip Davis, udtalt på en pressekonference.
Detaljer om de omkomne er endnu ikke frigivet.
Luftfartsministeriet meddelte kort efter ulykken, at driftstilladelsen hos flyselskabet Flamingo Air, som flyet var tilknyttet, var midlertidigt suspenderet – dog blot som en sikkerhedsforanstaltning.