Det finske flyselskab Finnar er tvunget til at aflyse 276 fly søndag og mandag på grund af en arbejdskonflikt i det finske postvæsen ikke har kunnet løses.

Omkring 9.000 ansatte i det finske postvæsen har strejket i to uger i prostest mod nedskræringer i lønnen.

Finnair forventer, at omkring 20.000 rejsende vil blive påvirket af aflysningerne.

Det er ifølge Reuters de finske lufthavnsmedarbejderes fagforenings beslutning om at sympatistrejke mandag, hvis ikke der blev fundet en løsning på arbejdskonflikten søndag.

Paivyt Tallqvist, talsperson for Finnair, forventer, at selskabet kan holde 120 ud af i alt 377 fly i luften på trods af strejken.

Ud over de aflyste flyafgange har strejken i det finske postvæsen medført store afbrydelser i afleveringen af netop post, hvilket er dårlig timing i forhold til den travle juletid, hvor der traditionelt bliver sendt mange breve.

Strejken kan muligvis også sprede sig til og påvirke andre finske industrier, eftersom tre andre fagforeninger med mindst 85.000 medlemmer vil deltage i en tre dage lang strejke.

De vil efter planen nedlægge arbejdet 9. december i protest mod nedskæringer i deres løn.