De fire store internationale lufthavne i Ruslands hovedstad, Moskva, er fredag blevet lammet, efter at der er indført flyrestriktioner i lufthavnene.

Der er tale om lufthavnene: Vnukovo, Sheremetyevo, Domodedovo og Zhukovsky.

Det sker efter angreb fra droner og små balloner, skriver Moscow Times.

Videre lyder det, at restrektionerne trådte i kraft omkring klokken 15:40 lokal tid, hvilket har resulteret i et stort antal forsinkelser og aflysninger. 

Mediet har ligeledes talt med Moskvas borgmester Sergei Sobyanin, der oplyser, at 15 droner, der var på vej mod hovedstaden, er blevet nedlagt. 

På Flightradar24 kan man desuden se, at flere fly med planlagt afgang fredag eftermiddag og aften er blevet aflyst eller udskudt til senere. Også fly, der skulle være lettet i samme tidsrum, er blevet forsinket.

Flere beboere påpeger til Astra, lyder det på Telegram, at de har hørt lyden af eksplosioner, nogle oplyser, at de har været vidne til luftforsvarsaktivitet.

Derudover skriver mediet, at lufthavnene Domodedovo, Vnukovo og Zhukovsky også har været lukket i nat som følge af et droneangreb.