Fly måtte afbryde rejse: Passager forsøgte at åbne dør
Kort efter afgangen fra New York brød dramaet løs.

Kort efter afgangen fra New York brød dramaet løs.

En lydoptagelse af samtalen mellem kontroltårnet og besætningen ombord på flyet, afslører dramaet, der udspillede sig.
»Hvilken dør forsøgte passageren at åbne?« lød spørgsmålet fra landjorden.
Det er NBC News, der skriver om hændelsen, der torsdag fandt sted på en United Airlines-afgang på vej fra New York-lufthavnen Newark til Guatemala.
Her gik en af de cirka 145 passagerer amok korte inde i flyveturen.
For svaret fra flyet lød:
»Dør 2L i 10 kilometers højde.«
Desuden skulle den pågældende passager efterfølgende havde forsøgt at overfalde en anden person ombord på flyet.
Af den grund kom flyet aldrig til Guatemala. I stedet måtte det lande i Dulles-lufthavnen ved Washington, D.C.
Her tog politiet mod den »urolige« passager.
I en udtalelse lyder det fra United Airlines, at afgangen endte med at blive helt aflyst, mens passagererne blev indkvarteret på et hotel og i stedet kom afsted fredag.
Ingen kom til skade ved hændelsen på flyet.