Næsten 1000 personer er fanget på den tibetanske del af Mount Everest.

Det skyldes, at en snestorm, der begyndte fredag aften og fortsatte lørdag, har blokeret stierne, skriver Reuters.

Søndag er der ved at blive udført en redningsaktion, hvor man forsøger at rydde adgangen til teltlejren, som ligger i en højde over 4.900 meter.

Her hjælper hundredvis af lokale samt redningshold til i et forsøg på at fjerne sneen – og redde de næsten 1000 personer, der er fanget på bjerget.

Ifølge mediet er nogle turister allerede blevet reddet ned fra bjerget.