En person har mandag eftermiddag åbnet ild i Les Moulins i den sydfranske by Nice.

Mindst to personer blevet er blevet dræbt og tre er alvorligt såret, oplyser de lokale myndigheder på X.

En politikilde siger til Le Figaro, at de tre personer har livstruende skader.

Le Dauphine skriver, at skyderiet er knyttet til at opgør i narkomiljøet.

På X kalder byens borgmester, Éric Ciotti, hændelsen for et »forfærdeligt skyderi«.

Han tilføjer, at ofrene sandsynligvis ikke har nogen forbindelse til narkomiljøet. 

Éric Ciotti er hastet til stedet.
Éric Ciotti er hastet til stedet. Foto: Frederic Dides/AFP/Ritzau Scanpix

I et interview med BFM oplyser statsanklager Damien Martinelli, at gerningsmanden skød fra et løbehjul.

»Ifølge de foreløbige oplysninger kørte en person på løbehjul over Place des Amaryllis klokken 15.30 og affyrede flere skud. Han kørte videre på løbehjulet og blev samlet op af en bil, hvori han flygtede,« siger Martinelli.

Gerningsmanden er fortsat på fri fod.

Mandagens skyderi i den populære ferieby er det tredje på blot fire dage. Våbnets kaliber menes at være den samme som i de to foregående skyderi – nemlig ni millimeter.

Gerningsmanden er på fri fod.
Gerningsmanden er på fri fod. Foto: Frederic Dides/AFP/Ritzau Scanpix

Les Moulins er kendt for problemer med narkohandel og bandekonflikter og har længe været under øget politiovervågning.

Præfekten for Alpes-Maritimes, Laurent Hottiaux, der hastede til stedet med borgmesteren præciserer, at kvarteret »i flere måneder har været genstand for en omfattende indsats fra statslige myndigheder og politiet«.

»Vi har nedlagt narkohandelssteder, tidligere var der 12, og i dag er der to, der er meget aktive, og det er tydeligt, at vi forstyrrer narkohandlen,« siger han ifølge Le Figaro.

B.T. følger sagen …