Der er palmer i Cornwall. Det er ikke alle, der ved det, men Golfstrømmen betyder, at klimaet på spidsen af det sydvestlige England er lidt anderledes. Det fryser sjældent, og derfor står palmerne midt mellem grønt mos og klipper og svajer i vinden.
Rejser til England er igen mulige – eller rettere den britiske regering tillader nu danskere indrejse uden restriktioner, hvis man er færdigvaccineret. Det åbner på sigt for dejlige rejser ved kysten i det vidunderlige Sydengland.
Det er dog ikke kun for palmernes skyld, at jeg mange gange i tidens løb har taget den lange tur til Cornwall (cirka 500 km fra London). Cornwall er et magisk, smukt naturområde, der på samme tid minder om det skotske højland og noget nærmest middelhavsagtigt.
Faktisk er begge sidder af den lange tange, der stikker ud fra England, værd at besøge. Kysten, der vender mod Atlanterhavet, er naturligvis meget vildere end den sydøstvendte kyst i Den Engelske Kanal.
Hvis man er til vandsport som windsurfing, så er det området ved Bude, man skal styre mod. Det er også på denne kyst, at man finder St Ives, der er blevet et kulturcentrum med en afstikker til Londons berømte Tate Modern-kunstmuseum. Britiske malere har frekventeret St Ives i århundreder, blandt andre boede og malede vidunderlige JMW Turner i St Ives. I dag er det Londons jetset, der præger gaderne. Her er der lækre restauranter og smarte barer.
Selv er jeg mest til gamle landsbyer, fisk og skaldyr og cider – og så er det i højere grad den blidere kyst, man skal vælge, og så er det gamle, maleriske fiskerbyer som Mousehole og Polperro, man skal vælge. At besøge disse små, velbevarede minder om Cornwalls barske fortid er som at rejse tilbage i tiden.
Livet leves langsomt, særligt hvis man kommer udenfor højsæsonen, hvilket jeg vil anbefale, at man gør alligevel. Der er simpelthen for mange londoners om sommeren, og det kan være svært at finde et sted at sove.
Som ung fik jeg en pludselig indskydelse om en romantisk weekend i Cornwall. Det endte dog med, at vi kørte fra hotel til hotel, der alle var fulde, indtil vi ganske uromantisk måtte sove i bilen.
I det hele taget skal man overveje, om man overhovedet skal leje en bil. Motorvejen til og fra Cornwall kan i højsæsonen være fuldstændig tætpakket, og der går hurtigtog til Penzance, Storbritanniens sydligste by, der ligger få kilometer fra Land's End med den underskønne Sennen-strand.
Argumentet for alligevel at leje bilen er, at man så kan køre fra London ned til sydkysten ved Dorset, som også er helt fantastisk, og så sno sig på de ældgamle landeveje længere sydvest på.
Hvis man har tid og vælger denne rute, så bør man lægge vejen forbi Lyme Regis. Det var her, forfatteren John Fowles boede og skrev den smukke roman 'Den franske løjtnants kvinde, som er fremragende læsning og en god introduktion til Victoriatidens England og engelskhed i det hele taget.
Kysten langs med Lyme Regis har både ægte urskov og er særligt rig på fossiler. Kommer man denne vej, så skal man lægge vejen forbi Mark Hix' fiskevogn. Han er en berømt London-kok, der under covid-19-krisen besluttede at rive teltpælene op. Han købte en madvogn og slog den op i Lyme Regis. Den er et besøg værd.
Jeg skal lige advare mod, at de ældgamle engelske landeveje, der oprindelig er bygget til hestevognstransport, ikke er for de sarte. De er meget smukke, men også meget smalle, og ofte er der stengærder på begge sider af kanten af vejen.
Der er i Dorset og Cornwall de seneste år dukket mange renoverede landejendomme op, som er blevet omdannet til bed and breakfast med masser af lokale produkter. De er et godt alternativ til de ofte noget støvede hoteller.
Ikke mindst fordi mælkeprodukter fra Cornwall er i høj kurs, og man slipper ikke udenom afternoon tea med scones og clotted cream (meget fed, hårdt pisket fløde). Englænderne har mange flere varianter af fløde, end vi har, og de går op i dem. Min kone er villig til at tage med til Cornwall alene for scones med clotted cream, og der er heller ikke meget, der slår at sidde midt i det ældgamle, idylliske landskab med friskbagte scones med smøragtig fed fløde med hjemmelavet syltetøj.
Den engelske sydkyst er et must for de rejselystne, som alt for få danskere har prøvet. Vent til september, når højsæsonen er slut. Forhåbentlig er England heller ikke kategoriseret som rødt rejseland til den tid.