Californiens sundhedsministerium opfordrer borgere til at lade være med at plukke svampe. 

Det sker, efter at fire personer er døde, mens tre andre skal have en levertransplantation efter at have indtaget de grønne og giftige fluesvampe. 

Sådan skriver CNN

De dødelige svampe har spredt sig i Californien efter en regnfuld vinter og kan til forveksling ligne spiselige svampe. 

Siden 18. november sidste år er der blevet registreret mere end 36 tilfælde af forgiftning. 

Mange af dem, der har søgt hjælp, havde udviklet akut leverskade og leversvigt, skriver mediet. 

Videre lyder det, at flere personer i alderen 19 måneder til 67 år har været indlagt på intensivafdeling grundet indtagelse af fluesvampe. 

Normalvis er der mellem to og fem forgiftninger af svampene om året, forklarer Dr. Craig Smollin, som er medicinsk direktør for San Fransisco-afdelingen af California Poison Control System. 

»Det vigtigste i år er omfanget, antallet af mennesker, der indtager denne svamp,« siger han videre og tilføjer: 

»At have næsten 40 (tilfælde, red.) er meget usædvanligt.« 

Ifølge mediet kan man få mavekramper, kvalme, opkast og diarré inden for 24 timer af indtagelse af den giftige svamp.