Fredag morgen oplyser britisk politi, at man har anholdt fire personer.

De fire mistænkes for at stå bag spionage på vegne af udenlandske efterretningstjenester, mod steder med tilknytning til det jødiske samfund i London skriver Reuters. 

En af de anholdte er iransk statsborger. De tre andre har ifølge politiet både iransk og britisk statsborgerskab.

De anholdte blev efterforsket af antiterrorpolitiet i Storbritannien.

»Det land, som efterforskningen vedrører, er Iran,« skriver politiet i en pressemeddelelse.

Mændene blev anholdt kort efter klokken 02.00 fredag ​​morgen. Anholdelsen var en del af en planlagt operation.

»Anholdelserne er en del af en langvarig efterforskning og vores løbende arbejde med at stoppe ondsindet aktivitet, hvor vi har mistanke om det,« siger chefen for Londons antiterrorpoliti, Helen Flanagan.