Finland forbereder sig på krise: Særligt tiltag i 300 butikker


I Finland forbereder man sig over hele landet på, at krisen kan ramme, så borgerne kan få mad selv i kritiske situationer.
Således udruster man 300 butikker til at kunne fungere i krisetider. Det betyder, at butikkerne skal fungere både uden strøm og internet.
Det skriver Dagens Nyheter ifølge NRK.
»I disse butikker skal du altid kunne handle mad og i visse også kunne købe benzin,« siger leder af beredskabscentralen FBC Miika Ilomäki til avisen.
I tæt befolkede områder skal afstanden til en sådan butik være højest 50 kilometer. I landområder maksimalt 150 kilometer.
Butikkerne forsynes med nødgeneratorer, så de kan være strømforsynede, selv hvis elnettet går ned. De første beredskabsbutikker skal stå klar i år, og systemet skal stå klar inden 2028.
Du kan løbende følge udviklingen i verdenssituationen i vores liveblog lige HER.