Solskinsferien ombord på et krydstogtskib har for tusinder af passagerer udviklet sig til et rent mareridt i Den Persiske Golf.
Mindst seks skibe fyldt med gæster er i øjeblikket strandet og venter på at sejle videre, som konsekvens af den eskalerende krig i Iran skriver CNN.
I havne i oliestaterne Doha og Dubai er skibene de facto blevet til flydende hoteller, mens de venter på at få passage gennem det meget omtalte Hormuzstrædet.
For nu anses det nemlig stadig som farligt at sejle gennem, da krigen mellem USA og Israel på en ene side og Iran på den anden stadig er yderst højspændt.
En konflikt, som de ellers ferieglade passagerer på krydstogtskibene også får at mærke, mens de venter.
Til mediet fortæller skotske Lesley Ballantyne, som har opholdt sig på skibet MSC Euribia i Dubai siden 28. februar, at hun lørdag fik sig noget af en forskrækkelse midt om natten.

'Mulig missiltrussel. Søg straks ly i den nærmeste sikre bygning,' lød nødalarmen fra hendes telefon.
»Vi har hørt nogle høje brag og set fra skibet, at der bliver skudt missiler ned, men det virker som om, det sker et stykke væk,« siger hun til CNN.
Ifølge mediet afventer krydstogtskibene nu på at såkaldte 'sikre korridorer' åbnes for sejlads gennem det konfliktfyldte stræde.

