USAs præsident, Donald Trump, måtte bruge bagtrappen, da han gå skulle ombord på sit Air Force-One-fly torsdag.
Et mystisk fund gjorde nemlig, at FBI ikke tog nogen chancer.
Det skriver Fox News.
Ved lufthavnen i Palm Beach International Airport fandt den amerikanske efterretningstjeneste et mistænkeligt jagttårn placeret i et træ.
Fra træet var der direkte udsyn til den trappe, som Trump skulle have benyttet til at gå ombord på flyet.
»Inden præsidentens tilbagevenden til West Palm Beach opdagede Secret Service, hvad der lignede et forhøjet jagttårn inden for synsvidde af landingsstedet for Air Force One, siger FBI-direktør Kash Patel og fortsætter:
»Der var ingen personer på stedet. FBI har siden overtaget efterforskningen, fløjet ressourcer ind for at indsamle alle beviser fra stedet.«
Hvem jagttårnet tilhører, ved myndighederne fortsat ikke.
Undersøgelsen kommer få uger efter, at Ryan Routh blev fundet skyldig at have haft planer om at myrde Donald Trump på en golfbane i Palm Beach fra et skjulested, som han havde oprettet i buskene langs et hegn.
Det angivelige attentatforsøg kom efter et andet forsøg, hvor Trump blev ramt på det ene øre af et skud under valgkampen i Butler, Pennsylvania.