En 29-årig mand er blevet anholdt for at true med at dræbe den amerikanske justitsminister, Pam Bondi.

Truslen har han fremført på TikTok, og FBI bekræfter nu, at manden havde vilde planer.

Det skriver NBC News.

Efterforskningen blev indledt 9. oktober, da FBI modtog et tip vedhæftet en video fra TikTok hvorpå Pam Bondi var afbildet med en rød prink i panden.

Ifølge FBI skulle prikken symbolisere en snigskytte, og dermed anser man det som en opfordring til at myrde ministeren. 

Den 29-årige tilbød 300.000 kroner til den, der ville dræbe ministeren.

16. oktober blev manden anholdt.

Han er sigtet for at have delt et truende opslag online.

Han er blevet løsladt, men skal bære en GPS-sender på sig hele tiden.

Ifølge NBC er manden tidligere blevet dømt for stalking og et overfald.

Hvad motivet til truslen skulle være, er endnu ikke blevet offentliggjort. 

Den 29-årige identificerer sig angiveligt som anarkist og mener, at samfundet bør fungere uden statsmagt eller hierarkiske myndigheder.