FBI-direktørs snorkletur vækker stor opsigt – på grund af én detalje
De svømmede angiveligt rundt i omtrent 30 minutter.

De svømmede angiveligt rundt i omtrent 30 minutter.

Selv kalder FBI det for dumt.
Ikke desto mindre har FBI-direktøren, Kash Patels, udflugt vakt stor kritik.
Regeringsmails afslører nemlig ifølge nyhedsbureauet AP, at direktøren var på en »VIP-snorkeltur«, da han sidste sommer besøgte Hawaii.
Det i sig selv er ikke opsigtsvækkende, men det er destinationen for plaskeriet til gengæld, skriver The Guardian.
Udflugten var omkring USS Arizona, hvor der ligger jordiske rester af mere end 1.000 amerikanske sømænd og soldater, der døde i Pearl Harbor i 1941.
Videre lyder det, at udflugten blev arrangeret af militæret og fandt sted i august under et todages stop på Hawaii.
Ni andre personer var også med på turen. De svømmede angiveligt rundt i nærheden af graven i 30 minutter.
En talsmand fra FBI har beskyldt AP for at »forsøge at forvandle en invitation fra den øverstkommanderende general for Indo-Pacific Command til en militærbase til en fest eller ferie, hvilket er så dumt«, skriver mediet.
»Det er en historisk rundvisning for at ære de helte, der døde på USS Arizona – ikke en fest,« lød det videre fra talsmanden.
AP skriver ifølge mediet, at flere FBI-direktører gennem tiden har besøgt mindesmærket. Dog skal ingen have snorklet der siden 1993.