Den britiske politi har tirsdag anholdt en amerikansk soldat i Gloucester, England, oplyser Metropolitan Police.

Manden, der er 41 år gammel, mistænkes for at have hjulpet Rusland.

FBI-chef Kash Patel bekræfter anholdelsen.

Han siger:

»Denne vigtige anholdelse vedrører anklager om spionage, hvilket er yderst bekymrende for USA og vores allierede. Mens denne efterforskning fortsætter, vil jeg gerne sende et klart budskab. FBI tolererer ikke, at nogen bryder sin ed til USA, og at deres handlinger bringer vores nationale sikkerhed og vores partnere i fare.«

Den anholdte sidder varetægtsfængslet på en politistation i London.

Vicki Evans, der er vicekommissær og ledende national koordinator for terrorbekæmpelse, siger:

»Anklagerne er alvorlige, og vores efterforskning er i fuld gang.«

»Denne aktivitet demonstrerer styrken af ​​vores partnerskaber inden for retshåndhævelse og national sikkerhed i Storbritannien og USA, og jeg vil gerne rose alle involveredes indsats.«