Politibetjenten Daniel Hodges troede, han skulle dø, da han blev angrebet i forbindelse med stormløbet mod Kongressen i USA.

Han slap heldigvis med livet i behold, og nu beder ordensmagten offentligheden om hjælp til at finde gerningsmanden.

Daniel Hodges blev angrebet i en døråbning, og en video viser, hvordan han skreg af smerte, mens overfaldet fandt sted.

Politiet i Washington samt byens FBI-afdeling har udsendt et billede af den mistænkte gerningsmand på Twitter.

Daniel Hodges råbte konstant efter hjælp, men det fik bare gerningsmanden til at gå endnu hårdere til betjenten.

Gerningsmanden brugte et politiskjold til at fastklemme ham i døråbningen.

Den 32-årige politibetjent satte efterfølgende nogle ord på den meget ubehagelige oplevelse, skriver ABC.

»Jeg troede, at det her kunne være enden på mit liv. Jeg tænkte i hvert fald, at jeg ikke ville komme sikkert ud af det,« sagde han eksempelvis.

Det var som bekendt vrede Donald Trump-tilhængere, der stormede Kongressen, hvor en betjent mistede livet under urolighederne.

Politiet og FBI har dog ingen idé om, hvad den vrede Trump-tilhænger hedder, og eller hvor han kommer fra i USA.