FBI-agenters blod- og urindata bestjålet: Kan bruges til afpresning
Det vurderes, at oplysningerne kan bruges mod de berørte agenter.

Det vurderes, at oplysningerne kan bruges mod de berørte agenter.

Man skulle tro, at FBI ville være de bedste til at holde personfølsomme data.
Men selv det mægtige FBI kan altså falde for hackere, og det er lige præcis det, som er sket.
Her har kriminelle tilegnet sig informationer om FBI-agenters blod- og urindata.
Det skriver BBC.
Mediet har set bevis for, at de stjålne data indeholder oplysninger såsom resultater af blod- og urinprøver samt lægejournaler, hvor der nævnes lidelser og allergier.
Journalerne indeholder agenternes fulde navne og adresser samt henvisninger til helbredsmæssige problemer. Det kunne være højt kolesteroltal eller blod i urinen.
BBC har snakket med eksperter, der peger på, at informationen kan blive brugt mod FBI-agenterne. Her kan dataene blive brugt til afpresning og målrettede angreb samt gøre det lettere for kriminelle at udgive sig for at være politifolk.
Sagen efterforskes nu af FBI selv.
Den kriminelle gruppe ShinyHunters påstår, at de stod bag hackerangrebet mandag.